I denne tid, hvor både kloden og mennesker transformeres, krystalliserer og stiger i frekvens, er det godt at have fokus på Evnen til at skabe flow i overensstemmelse med den nye tids jord og balancere energien i os selv:
Med en ny healings metode, der bevæger sig dybt ind på celleplan er det nu mulig at fremme denne proces i dit energetiske system. Dvs. både Aura og krop.
Traumehealing på celleplan
Stærkt inspireret af en ny terapiform kaldet Peak States terapi har jeg nu udviklet min egen terapi/healings metode, som jeg kalder Traumehealing på celleplan eller bare traumehealing. Kort fortalt indebærer det, at få kontakt med ens egen indre lykketilstand via det, at gå ind i et tilbageblik i barndommen og videre til fostertilstanden.
Det er muligt, at gå helt tilbage til undfangelsen, selvom du ikke kan huske det med din dagsbevidsthed. ja nogle gange endda før undfangelsen. Det er efter sigende før eller under fødslen, at 99 % af alle traumerækker opstår. Dette er helt i overensstemmelse med de erfaringer jeg selv har haft siden, jeg er begyndt, at arbejde intuitivt med disse healings metoder i klinikken. Netop traumer, er årsagen til at vi ofte ikke, kan komme i kontakt med vores naturlige tilstand af indre lykke, harmoni og fred.
Bevidsthed som nøgle til heling
Jeg har arbejdet med disse healings metoder siden sommeren 2009 og jeg har i den sidste tid haft erfaringer med, at der ligger nogle uforløste traumer på celleplan der forhindrer os i at komme i fuldstændig kontakt med vores egen indre lykketilstand, ro og balance.Menneskeheden har så dybe traumer. Traumer der er opstået pga. mørke og ubevidsthed. Det er min holdning at det eneste der kan heale disse traumer, først og fremmest er, at kaste bevidstheden lys på dem. Nægte at lade fortrængning, tavshed og fortielse, som man også kunne kalde ubevidsthedens mørke, få overtaget.
Det gode ved disse metoder er, at man ikke behøver lange procesorienterede terapiforløb med meget (efter min mening) enerverende emotionelt stof, for at opløse disse traumer. Vi er inde at arbejde med ægceller og sædceller, sammensmeltningen, fostertilstanden og fødslen, samtidig med at det jo tager fat i nogle dybt alvorlige livstemaer, for den der ligger på briksen.
Hvad kan Traumehealing hjælpe på:
- Du er låst fast i dit liv – fx i et parforhold, en bolig eller en jobsituation, du ikke trives i
- Du er trist uden egentlig grund
- Du har angst uden at vide, hvad du er bange for
- Stress – måske uden at have særligt travlt
- Ondt i kroppen uden kendt årsag
- Du er særligt sensitiv
- Søvnproblemer
- Diagnoser som ADHD, depression, bipolar lidelse eller OCD